cheesecake1

Marmoreret Ribena Cheesecake

Ingredienser:
Bund:
150 g Digestive kiks, knuste
60 g blødt smør

Fyld:

1 dl vand

10 blade husblas

1 pakke Philadelphia/flødeost (250 g)

75 g sukker

3 dl yogurt naturel

¾ dl Ribena Solbær, ufortyndet

Topping:

1 dl vand

1½ blad husblas

¾ dl Ribena Solbær, ufortyndet

Sådan gør du:
1. Bland smør og Digestive-krummer i en skål. Fordel jævnt i en 22 cm rund, smurt springform. Tryk bunden godt flad og stil i køleskab.
2. Udblød husblassen i vandet over varmt vandbad ca. 10 minutter. Sæt til afkøling.
3. Rør flødeost og sukker sammen, til det er blødt og cremet. Tilsæt udblødt husblas og 2½ dl yogurt.
4. Bland 3 dl af denne masse med ¾ dl Ribena.
5. Bland resten af massen med den sidste ½ dl yoghurt i en separat skål.
6. Læg skiftevis Ribenamasse og naturelmasse over bunden med en stor bageske. Glat overfladen og kør en kniv gennem fyldet i S-formationer, så du skaber en marmoreret effekt. Sæt i køleskab min. 2 timer.
7. Topping: Udblød husblassen i vandet over varmt vandbad ca. 10 minutter. Når husblassen er smeltet, tilsæt Ribena. Så snart blandingen er helt afkølet, hældes den over den færdige cheesecake. Sæt i køleskab, til gelétoppingen er stivnet.
8. Server cheesecaken kold – men lad den gerne få 10 minutter ved stuetemperatur, før du sætter den på bordet. Så smager den perfekt!