marshmallow1

Ribena Marshmallows

Antal:
Til 50 stk.

Ingredienser:
Et bolsjetermometer
4 spsk. Ribena Solbær, ufortyndet
1¼ dl vand
20 g gelatinepulver
500 g sukker
1 spsk. glukose
2½ dl vand
2 æggehvider
Frugtfarve (hvis ønsket)
Flormelis

Sådan gør du:

Smør og læg bagepapir i et 18 x 25 cm lavt kagefad. Drys bunden med rigeligt flormelis.

Bland 1 dl vand og Ribena i en skål og drys gelatinepulveret over overfladen. Lad det stå og reagere i ca. 10 minutter.

Bland sukker, glukose og 2 dl vand i en gryde og lad det smelte over lav varme. Skru lidt op for varmen, til væsken når 125° på bolsjetermometeret. Tag af varmen, tilsæt Ribenablandingen og rør, til massen er jævn.

Pisk æggehviderne stive i en stor skål. Tilsæt den færdigblandede Ribenamasse i en jævn, konstant og gradvis strøm, mens du pisker på mellemhøj hastighed. Blandingen skal vokse til dobbelt størrelse. Hvis du vil farve dine marshmallows, skal farven i nu.

Sæt hastigheden gradvis ned og pisk, til temperaturen er ca. 40°. Hæld blandingen i det forberedte fad og jævn overfladen med en dejskraber. Drys med rigeligt flormelis og stil til hvile min. 3 timer ved stuetemperatur.

Drys skærebræt eller køkkenbord med rigeligt flormelis og vend forsigtigt marshmallowmassen ud derpå. Træk bagepapiret af og drys alle sider med rigeligt flormelis.

Nu skal dine marshmallows skæres ud: Stil først en skål med flormelis klar til at rulle de færdige marshmallows i. Dyp en skarp kniv i varmt vand og skær blokken helt igennem på langs og på tværs, så du får ca. 3 x 3 cm store stykker. Dyp kniven i vandet mellem hvert snit, så den ikke klistrer fast. Du kan også skære stykker ud med kageforme, husk at dyppe formene i det varme vand, før du stikker dem i marshmallowblokken.

Rul alle dine marshmallows grundigt i flormelis, børst overskydende sukker af og opbevar i en lufttæt beholder.